Den finske hyrdehund har brug for sin enestående næse, når den skal lede vildfarne rener op.
Når den finske hyrdehund ikke hyrder, bliver den også brugt til jagt på elg og småvildt. Derfor ligger schweiss-spor naturligt for racen.
Men også spor på menneskefærd er den god til. Denne evne har den brug for ved redningshundearbejde og den nyere sport mantrail.
Den finske hyrdehund har som de fleste spidshunde et højt søg. Den kombinerer de forskellige måder at tage fært på, ved både at gå med næsen i jordhøjde samt stoppe op af og til for også at søge fært i luften. For den uerfarne hundefører kan det se ud som hunden bare "går skovtur" og ikke arbejder, men det gør den.
Finsk hyrdehund er en race, der i sit hyrdearbejde holder øje med omgivelserne, for at se om der er bjørne, ulv eller andet, så den vil også bruge tid på at orientere sig med synet, når den går spor.
Ønsker man et dybt søg, bør man træne en del på dette i grundtræningen, men samtidig give hunden lov til at bruge det spormønster, som den er forprogrammeret til, for at bibeholde sporglæden.